Vi har 8 meget forskellige linjefag, du kan vælge imellem. Du vælger på forhånd, inden skolestart, og valget kan ikke gøres om, når skoleåret er startet. Det er muligt at vælge 1 linjefag, som du så har hele skoleåret. Det er også muligt at vælge 2 linjefag, hvor du så vil have det ene linjefag det første halvår, og det andet i det sidste halvår. Vi kan ikke love dig en bestemt rækkefølge, hvis du vælger 2 halvårlige linjefag. Derfor anbefaler vi ikke, at du vælger Jagt som et halvårligt linjefag, da vi ikke kan flytte jagtsæsonen.