Der er et indmeldelsesgebyr på kr. 1.500,- som betales, når pladsen bekræftes efter besøg.
Er man tidligt ude og melder sit barn ind, mens barnet går i fx 7. kl., går der jo op til 3 år før skolestart. I den tid er der et årligt plads-garantibeløb på kr. 1.500,-. Beløbet bliver modregnet i den sidste rate af skolebetalingen, men tilbagebetales ikke hvis eleven ikke tager imod pladsen eller stopper før tid. Plads-garantibeløbet kommer tidligst i spil 3 år før skolestart.
I januar inden skolestart betales et garantibeløb på kr. 3.000,- som er en slags depositum. Beløbet tilbagebetales, når eleven har gennemført skoleåret, dog modregnet evt. manglende betalinger eller ødelæggelser eleven måtte have forårsaget. Beløbet tilbagebetales kun, hvis eleven gennemfører skoleåret.
Inden skolestart betales kr. 1.500,- til en efterskolepakke, som bl.a. indeholder skoledragten.
Herefter betales opholdet i 11 rater: Juni (før skolestart), august, september, oktober, november, december, januar, februar, marts, april og maj.
Raterne betales ved brug af betalingskoden på betalingsopgørelsen eller ved indbetaling på reg.nr. 2213, konto nr.: 54 99 66 41 27.
Den samlede pris kan udregnes nederst på denne side.
Nej, i udgangspunktet er det all inclusive. Dvs. at fx udlandsturen er indregnet i skolepengene. Der kan være ekstra omkostninger i de tilfælde, hvor eleverne tager diverse certifikater, som udstedes af andre myndigheder. Fx hygiejnebeviset på Gastronomilinjen (til Levnedsmiddelstyrelsen), jagttegn (til Skov og Naturstyrelsen), traktorkørekort (til en ekstern kørelærer).
Ja det er der! Der ér nemlig forskel på linjerne. Derfor er der et tillæg på Hestelinjen, som skal kompensere for skolens omkostninger til hestene, og der er et tillæg til Landbrugslinjen, som skal kompensere for skolens omkostninger ved at drive et landbrug med bl.a. flere maskiner mv., end hvad der matcher landbrugets størrelse.
Tillæggene er oplyst i prisberegneren nederst på denne side og dukker op, når der trykkes på knappen “Beregn” i beregneren nederst på siden.
Det sker, at opholdet bliver afbrudt. Enten fordi elev/forældre ønsker det, eller fordi samarbejdet ikke med rimelighed kan fortsætte. Uanset grunden til afbrydelsen, er der et afbrydelsesgebyr på kr. 12.000,- Herudover mister man det indbetalte garantibeløb på kr. 3.000,- .
Elever, der fylder 18 år i løbet af kurset, fortsætter med uændret støtte. Støtten bliver dog indkomstskattepligtig fra den dag, eleven fylder 18 år. Det gælder både statslig elevstøtte, individuel supplerende elevstøtte samt stipendie til flygtninge- og indvandrere.
Skattepligten fremgår af et cirkulære fra 1991. Se her
Støtten indberettes til SKAT som B-indkomst og er ikke AM-bidragspligtig. Skolen skal desuden oplyse eleven om skattepligten af støtten jf. § 7 i elevstøtte-bekendtgørelsen og § 37, stk. 2 i efterskoleloven.
Vær opmærksom på at statslig elevstøtte, individuel supplerende elevstøtte samt stipendie til flygtninge- og indvandrere, der er indberettet som B-indkomst, kan få indflydelse på størrelsen af eventuel boligstøtte på elevens folkeregisteradresse.
OBS: Elever, der modtager førtidspension, er undtaget fra skattepligt af statslig elevstøtte og individuel supplerende elevstøtte. Det fremgår af samme cirkulære samt ligningslovens § 7, nr. 23.
Alle modtager et tilskud fra Staten. Elevstøtten er indkomstbestemt – læs mere om tilskud til efterskoleophold her.
Skolen råder desuden over en pulje penge, hvorfra der kan ydes individuelt supplerende elevstøtte. Regler for bevilling og ansøgningsskema kan hentes her. Ansøgninger behandles løbende, der er derfor ingen ansøgningsfrist.
Beregneren til venstre her er lavet af Efterskoleforeningen og kan også findes på deres hjemmeside. Vi er bundet af deres format, hvorfor der er tal, der skal lægges sammen manuelt. Ved at udfylde beregneren og trykke på knappen Beregn, vil alle omkostninger vises.