Hverdagen på BGE

Du skal gå i skole hele dagen, men bare rolig, det lyder langt værre, end det er. Faktisk ligner dagens rytme sikkert den du allerede har. Du møder sikkert i skole kl. 08.00 og er der til ca kl. 15.00. Så har du måske et fritidsjob eller noget sport eller andet du går til, inden du spiser aftensmad med far og mor. Om aftenen kigger du sikkert først lidt på lektierne, inden du laver aftaler med vennerne eller slapper af derhjemme.  Vi har delt dagen op, så de boglige fag er placeret om formiddagen og først på eftermiddagen. Lige som i din nuværende skole. Sidst på eftermiddagen ligger linjefagene, gymnastik og valgfag. Det svarer til det/de fritidsjob og/eller fritidsinteresser, du måske deltager i derhjemme. Efter aftensmaden har vi stilletime, som jo ligesom derhjemme er lektietiden, og så har du oftest fri sammen med vennerne resten af aftenen. Du er forpligtet til at møde og deltage til undervisningen, måltiderne og alt der ellers er på dit skema i løbet af en dag.

 

Se hvordan vi arbejder med dannelse