Bliv elev

Forældre

at være Forældre på BGE

At vælge et år på Bråskovgård Efterskole er for de fleste unge mennesker en stor ting. De skal prøve at bo hjemmefra, møde nye mennesker og prøve ting, de aldrig har prøvet før.
Men det er også en stor ting for forældrene. Pludselig er dit barn blevet en stor teenager, der vil udforske verden. Og når det er besluttet, er det trygt at vide, at dit barn trods alt lever på et afgrænset område, hvor professionelle tager sig af det.

Alle ansatte på Bråskovgård Efterskole går til opgaverne med liv og sjæl. Vi arbejder netop på en efterskole, fordi det ikke udelukkende handler om undervisning. Det handler om at give de unge mennesker selvtillid, udfordre dem til at sætte nye og større mål – og til at vokse personligt såvel som fagligt. Det er det, et efterskoleophold kan.

Hør hvad Marianne fortæller om at være forældre til en elev på Bråskovgård Efterskole.

_DSC4276

“Bråskovgård er det bedste, der er sket for Line”

Jens er far til Line, der gik på efterskolen fra 2009 til 2011, og til Alex, der var elev i 2012-2013:
“Line “krøb” langs panelerne på sin folkeskole og havde rigtig svært ved at tilpasse sig. Vi forstod egentlig ikke hvorfor, fordi hun er født og opvokset i byen, og der er ro på herhjemme.

Men kort efter hun startede på Bråskovgård, var hun simpelthen blevet så livsglad og kluklo i telefonen, når vi snakkede med hende! Det er i allerhøjeste grad pga. lærerne, at hun blomstrede sådan op. Lærerne bruger en masse energi på, at alle elever skal kunne være sammen og føle sig godt tilpas.

Som forældre giver det os ro at vide, at Bråskovgård har nogle regler, der skal overholdes, og at lærerne bare er nogle rigtig gode mennesker. Ligegyldig hvem vi talte med, så “connectede” vi med dem.
For Line er Bråskovgård det bedste, der er sket. Hun fortsatte på gymnasiet, hvor hun klarede sig rigtig godt både fagligt og socialt.

Kort og godt, vi kan uden tøven anbefale jeres børn et oplevelsesrigt ophold på Bråskovgård Efterskole.”

vil du vide mere

Vi vil hellere end gerne snakke med dig, så kontakt os endelig

Kontakt os