fbpx
Bliv elev
Tilbage til oversigt

Afskedstale til årgang 2018/2019

Så gik der 42 uger og skoleåret 18/19 har nået finalen. Slutspurten blev sat ind, for nogen tidligt og for andre i sidste øjeblik. Fælles for os er at vi nu er kommet her til og skal sige farvel til hinanden. Dagen i dag er en mærkelig dag. Følelserne er modsatrettede og mange er desuden trætte efter skoleårets sidste aften sammen.

Det er derfor ikke nu vi skal bruge krudt på at evaluere. Tingene er for tæt på og vi er måske ikke lige i det eftertænksomme hjørne. Men senere, kære elever, når I har et stille øjeblik, så lad tankerne dvæle lidt ved det år der nu er gået. Nåede I i mål? Målet kan jo have ændret sig undervejs og det er desuden meget individuelt hvad I hver især har sat jer af mål. Det er den naturlige og måske mest logiske evaluering. Hvad har jeg egentlig fået ud af det?

Når I engang når dertil at I kigger tilbage og måske evaluerer lidt, så vil jeg gerne bede jer om også at evaluere noget af det der ikke direkte handler om hvad I selv fik ud af det. Jeg synes det hører med at vi også tænker lidt over hvordan skoleåret var for de andre der var en del af året sammen med os. Det er en meget sund øvelse også at overveje hvordan man har været med til at forme efterskoleåret for ens kammerater.

I 1956 udgav den danske teolog og filosof Knud Ejler Løgstrups bogen “Den etiske fordring”. I grove træk er hans budskab netop det der ligger i Per Krøis Kjærsgårds metafor, ”denne smukkeste disciplin”. Og kære elever, den metafor kender I godt! I ved godt hvad jeg snakker om, for det er en reference til min absolutte yndlings sang og i øvrigt også noget jeg var inde på i min velkomsttale første skoledag.

I får den lige igen:
Lykken du holder i hænderne nu,
den er vist egentlig min.
Og at du lever og bærer og er,
gør at jeg også kan værne om din;
denne smukkeste disciplin.

Det er selvfølgelig ”Giv os lyset tilbage”, som jeg har for vane at citere. Det gør jeg fordi netop dette vers indkapsler noget for mig umådelig væsentligt ved et efterskoleår. Efterskolefællesskabets fordring. Ordet fordring kan oversættes til krav eller nødvendighed. Det er her jeg ønsker mig at I også evaluerer. Hver enkelt af jer bør I mine øjne kigge grundigt på jer selv og spørge: Huskede jeg, at jeg holdt de andres lykke i mine hænder? Værnede jeg om den, altså passede jeg på de andres lykke?

Løgstrup sagde at i et hver møde mellem mennesker, vil de der er en del af mødet holde de andres liv i deres hænder. Det er det I har gjort i et skoleår nu. I har været deltagere i et møde, hvor grundlaget for dette møde netop har været den smukkeste disciplin. Vores vigtigste regel er også hentet her. Du må ikke tage glæden fra andre. Har i levet op til den regel?

Det handler for mig om at blive et ordentligt menneske. Og hvad det vil sige at være et ordentligt menneske, er jo ikke noget jeg patent på at definere. Men som skole kan vi træde i karakter med en holdning og være en mur I kan spille bold op af, som en del af jeres rejse imod det menneske I ønsker at være.

I min verden har et ordentligt menneske fundet en balance mellem egoismen og altruismen hvor netop den etiske fordring, den smukkeste disciplin, bliver vægtskålen der vejer vores handlinger. Altruisme er det modsatte af egoisme. Altruisme er karakteriseret ved at man går op i andres ve og vel uafhængigt af, om det fremmer ens egne interesser, hvor egoismens fokus alene er på egen interesser.

Hvordan balancerer i de to, og hvordan ønsker I de skal balanceres?

For mig har et ordentligt menneske også mod. Mod til at stå ved egne handlinger og holdninger. Mod til at tage konsekvensen af en vej man har valgt, fordi man føler at det er den rigtige vej, også selvom der er modstand. Mod til at indrømme når man har taget fejl.

Har I den slags mod?

Sidst men ikke mindst har et ordentligt menneske empati. Empati er evnen til at sætte sig i andres sted, at kunne se og forstå andres reaktioner og følelser. Det har betydning for den måde man møder og behandler andre mennesker på.

Har I empati? Husker I at lytte til jeres empati!

Jeg synes jo at jeg kender jeres svar på disse spørgsmål, men det er jo ikke mit kendskab til jer (rigtigt eller forkert) der er væsentligt her. Det er jeres kendskab til jer selv. Jeres bevidsthed om hvilket menneske I er og hvilket menneske I gerne vil være og hvor stor eller lille afstanden mellem de to er, der er afgørende.
Så ud over fagligheden, oplevelserne, venskaberne og alt det andet I tager med herfra, så håber jeg at i også har fået evnen til at se jer selv. Og havde I evnen i forvejen, så håber jeg at jeres billede af jer selv er blevet mere nuanceret.

I den forbindelse vil jeg gerne give jer et lille indspark ifht jeres billede af jer selv. For en del år siden var jeg matematiklærer på en efterskole ikke så langt her fra. Mit matematikhold bestod ikke af de elever der elskede matematik aller højest. Men vi skulle jo igennem det og især en af pigerne knoklede. Hun var ikke ret god til matematik, men hun kæmpede med det. Billedet var i øvrigt for hende det samme i de andre fag.

Til den mundtlige prøve i matematik overraskede pigen mig og fik et velfortjent 4 tal. Det var en imponerende præstation som alene kunne tilskrives hendes store indsats. Jeg var derfor stolt og glad på hendes vegne, da hun kom ind for at få sin karakter, og jeg havde forventet en eller anden form for glædesudbrud fra hende.

I stedet brød hun grædende sammen. Først troede jeg det var af lettelse, men det var simpelthen skuffelse. Hun fik et kram og vi aftalte at vi lige skulle snakke om det senere, da jeg skulle videre med de andres prøver. Senere samme dag fangede jeg hende og vi snakkede. Jeg startede med at rose hende og fortalte hende hvor stolt af hende jeg var fordi hun havde lagt det store arbejde i at blive klar til prøven.

Hun kiggede på mig og sagde lige så stille: ”Men Preben, jeg er jo mere sådan en 12-tals pige”. Jeg må indrømme jeg blev lidt paf. Hvad mener du? 4 tallet er den højeste karakter du har fået i år. Og som snakken gled frem gik det op for mig. Pigen koblede karakteren med hvem hun var som person. I hendes verden afspejlede karakteren meget mere end det øjebliksbillede fra prøven, som den jo faktisk er.

Jeg måtte forklare pigen, at som god ven, som menneske, så var hun helt sikkert en 12-tals pige, men at de ting handlede hendes karakterer fra skolen altså ikke om. Jeg har faktisk haft tilsvarende snakke med flere af jer. I må ikke tro at jeg ikke mener at karaktererne er vigtige, for det er de, men budskabet er, de ER kun karakterer der afspejler en faglighed. Hverken mere eller mindre.

Langt vigtigere er jeres indsats og engagement, jeres indgangsvinkel til opgaven. Derfor får I i dag, i tillæg til jeres eksamensbevis et efterskolediplom. Diplomet viser at I har fået meget mere med jer end blot karakterer på et eksamensbevis. Forskning viser at unge der har gået på efterskole klarer sig bedre og i højere grad gennemfører deres ungdomsuddannelse end unge der ikke har gået på efterskole. Erhvervslivet efterspørger folk der besidder netop de evner og den indgangsvinkel til arbejdslivet som efterskolerne giver de unge mulighed for at tilegne sig.

Samtidigt er det sådan at vi, da sidste skoleår sluttede, har haft 1 mio unge på efterskole, samlet set i den tid efterskolerne har eksisteret. Det markerer efterskoleforeningen ved at give jer hver især en lille nummereret mønt, der viser jeres nummer i rækken af efterskoleelever. Mønten kan bruges som smykke og kan vel betragtes som en fortjenestemedalje eller særlig anerkendelse af et sæt lifeskills. Mønten er i øvrigt fastgjort til diplomet.

Med disse ord vil jeg gerne sige jer tak for et godt skoleår, tak til jer forældre for tilliden. Held og lykke fremover.