Bliv elev

logo-symbol-white

Jagt
Linjen

Jagt Linjen

Er du bidt af en gal jæger? Elsker du at komme ud i naturen? Så er jagtlinjen på Bråskovgård Efterskole lige dig!

På Bråskovgård Efterskoles jagtlinje skal vi på rigtig jagt – i mesterlære som i gamle dage hos far eller onkel. Vi arbejder med sikkerhed, etik og etikette. Vi skal prøve forskellige jagtformer: Trækjagt, trampejagt, pürshjagt, strandjagt, havjagt, rævejagt og klapjagt.

Efterskolen har adgang til skydebane, hvor vi træner flugtskydning i samarbejde med den lokale jagtforening. Skydningen foregår i inden for banens åbningstider. Som noget nyt for skoleåret 2016/17 vil du også stifte bekendtskab med buejagt.

Vores storslåede natur omkring Bråskovgård Efterskole tæller 70 hektar, herunder to skove med to shelters og en jagthytte. Efterskolen afholder jagt for gamle elever, hvor du sammen med jagtholdet står for planlægning og afvikling med efterfølgende jagtfrokost.

Du har mulighed for at erhverve dig jagttegnet, men det er en fordel, hvis du allerede har. Uanset om du ønsker en dejlig fritidsinteresse eller senere har planer om at uddanne dig inden for området jagt/natur, er jagtlinjen et godt springbræt.

Som den eneste efterskole i landet råder vi fra januar 2017 over vores egen professionelle skydesimulator. Simulatoren bruges i undervisningen på jagtlinjen og i forbindelse med arrangementer.

Artikler fra jagtlinjen:

Bragt i Danmarks Jægerforbunds medlemsblad.
Download

Bragt i Jæger.
Jagt er mange ting. I denne artikel bragt i Jæger giver Jørn fra Jagtlinjen et bud på, hvad jagt også er. Selvfølgelig anbefaler vi, at man som jæger melder sig ind i Danmarks Jægerforbund.
Download

personale

Vil du vide mere om Jagtlinjen?

Ring til kontoret på telefon
75 68 73 22 eller skriv på kontor@bge.dk

“Jagtsæsonen er det fedeste!”

NICKI – ELEV PÅ JAGT LINJEN

Du får

Intense naturoplevelser og en grundig indføring i jagt, vildt og natur og herunder mulighed for at tage jagttegnet, hvis du ikke allerede har det.

Vi skal på rigtig jagt og prøve mange jagtformer.

Du lærer om indføring i vildtpleje, lokkere, mad af vildt, kragefælder, trofæbehandling, hundetræning og knivfabrikation.

Vi har fokus, på at du lærer håndværket fra bunden – sikkerhed, teknik og etik.

Der er mulighed for at medbring din egen haglbøsse (kræver jagttegn) og / eller compoundbue.

Vil du udleve dine jagtdrømme?

Så tilmeld dig et år på Bråskovgård Efterskole

Bliv elev